Kasser der sendes som luftfragt - ialt 50 kg.
De sidste uger er bl.a. gået med at forberede afrejse til Grønland den 28 januar. Jeg har indkøbet en del ting bla. bærbar computer, polarstøvler og lidt pynt og sengetøj til mit værelse. Jeg sender 50 kg. med luftfragt og må yderlig medbringe 40 kg bagage i flyveren. De 50 kg. skal afleveres senest 2 dage før afgang hos fragtfirma i hvidover. Jeg har fra Greenland contractors modtaget en del info hvori der bla. er en omhyggelig beskrivelse af hvordan luftfragten skal pakkes.
I går aftes lukkede jeg den sidste kasse og tapede kasserne forsvarligt - 1 1/2 rulle pakketape til 3 kasser!
Det er fint endelig at få overstået det værste pakkeri og idag afleverede jeg mine og Tommys kasse hos Schenker fragtfirma i hvidovre. Nu sker der endelig noget og afrejsen er meget snart.
fredag den 23. januar 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)