Forleden havde vi et kort besøg af Baltimore Ravens Cheerleaders. Om aftenen lavede de opvisning i gymnastiksalen. Ravens er det eneste hold i NFL(Amerikansk fodbold) med et mixed mand/kvinde cheerleader hold. Fin og sjov underholdning hvor tøserne -mega små!- fik nogle ordentlige luftture...
Fra Ravens webpage om besøget på Thule Air Base : http://www.baltimoreravens.com/News/Articles/2009/05/Honoring_the_Troops_on_Top_of_the_World.aspx
Her vil jeg fortælle om mit liv, arbejde og oplevelser på Thule Air Base, Nordvest Grønland.
Du kan forstørre fotos ved at klikke på dem.
Skriv gerne i kommentarbox under mine indlæg.
Hvor er Thule Air Base?
Thule Air Base ligger i det nordvestlige hjørne af Grønland, 1.524 km syd for Nordpolen og 965 km nord for den arktiske cirkel.
Lidt om Thule Air Base
Thule Air Base ligger i det nordvestlige hjørne af Grønland og er en amerikansk militærbase. Placeringen af basen i dette ellers barske og øde område skyldes da også forsvarsstrategiske overvejelser.Ca. 20 km uden for Thule Air Base finder man BMEWS-radaren. Denne udgør en væsentlig brik i USA's strategiske varslingssystem med dens missilsporingssystem. Samtidig holder den øje med fremmedlegemer i atmosfæren og kan varsle nedfald af forskellige løsdele fra satellitter i kredsløb om jorden.Endnu en militær installation, Detachment-3 (DET-3), finder man i den østlige ende af basen. Herfra varetages kontrol og kommando af samt datakommunikation til og fra overvågningssatellitter.
Thule Air Base - også kaldet Pituffik - ligger i et højarktisk område, som bedst kan beskrives som en "arktisk ørken". Luftfugtigheden og nedbørsmængden er meget lav i området, og luften er derfor meget tør. Der kan dog falde både sne og regn, sidstnævnte mest i forårssæsonen, hvor regnen sammen med den smeltende sne kan skabe mudder og pløre, da vandet har vanskeligt ved at trænge ned i jorden på grund af permafrosten.Temperaturerne i området svinger gennemsnitlig imellem 4° celsius om sommeren og -27° celsius om vinteren. Temperaturen om vinteren kan dog komme ned på -40° celsius. Samtidig kan den såkaldte "wind chill factor" få temperaturerne til at føles endnu koldere.Fire måneder om sommeren er der dagslys 24 timer i døgnet. Om vinteren er der til gengæld så godt som helt mørkt døgnet rundt i ca. tre måneder. Der er -5 timers forskel mellem Danmark og Thule Air Base og -1 times forskel mellem Grønland og Thule Air Base.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar