...er jeg tilbage på Thule air base. Ankom onsdag morgen med fly direkte fra københavn, en 5 timers flyvetur. Om aftene blev jeg ringet op og spurgt om jeg ville med på vandretur i weekenden - JA da! Torsdag mødtes vi så til frokost i dinninghall og planlage turen. Der skulle købes mad og lånes soveposer og telt. Rene havde en aftale med at vi kunne sejles ud til Saunders eller Wolfstenholme Ø hvis vejret tillod det. Fredag mødtes vi staks efter fyraften kl.17 i dinning hall til aftensmad. Desværre var der for store dønninger på havet til at manden med båden ville sejle denne aften. Vi besluttede hurtigt at tur skulle vi på og blev enig om en vandretur til den grønne dal. For at komme til den Grønne dal skal man enten sejle langs kysten sydover, flyve helikopter eller vandre fra p-mountain hvor vejen slutter.
Herunder lidt fotos fra turen... klikbare..!
Her ved toppen af P-mountain (810 m.) går vejen ikke længere! Målet er kysten som kan ses i horisonten, små 15 km i fugleflugtslinine. Ved kysten er pituffik gletcheren og nogle km længer nord starter den grønne dal.
Klokken er 19 fredag aften og vi er afsted. Thorbjørn føre kort. Området omkring Thule er goldt og består af bløde bakkede fjelde hvor overfladen er løse sten. Mellem fjelden er der enten store snefaner eller blokmarker
Smeltevandsfloderne ændres sig fra år til år. Hvad der var en nem rute sidste år kan være ekstrem svære sommeren efter.
Kl. 02 er vi ved at være godt trætte og vi slår telt op. Vi har kun gået 10-12 km på 5 timer men terrænet er virkelig hårdt. I baggrunden ses en lille del af pituffik gletcheren. Gletcheren ligger som en tunge ud fra indlandsisen gennem fjeldene og ud til kysten. Pituffik er det grønlandske navn for Thule.
kl. 0330 er jeg lige ude for at tisse og vi har fået besøg af en lille flok moskusokser.
Næste formiddag ved 10 tiden er vi afsted igen. Vi skal ned gennem dalen og over næste fjeld.
Hårdt terræn..giver sved på panden. Store løse sten er hårdt for knæ/ankler og kræver koncentration
Vi er fremme ved kysten ved 14 tiden. De sidste kilometer er dalen grøn med masser af mos, græs og små vandløb.
Lige "om hjørnet" på en lille forhøjning står en flok moskusokser. Moskusokserne er forholdsvis sky og hvis de føler sig truet stiller de sig i en ring. Flokken blev stående et par minutter og kravlede så op på fjeldtoppen hvor vi helt sikert ville have haft svært ved at fælge med op.
"Skide godt Bubber!!"
kystlinen set mod nord.
Mod syd - Pituffik gletcheren. Hullet i gletcheren er nok 20x20 meter. En rigtig stor imponerende isklump!
Tilbage over fjelde og gennem dale. Vi møder endu en moskusokseflok som langsomt lunter af op af de stejle fjeldsider. Imponerende at se de store dyr kravle opad.
Vi krydser at par snefaner undervejs. Det var helt rart med et merehumant underlag
Vi når frem til den Grønne dal som går fra kysten 6-7 km ind i landet. Dalen ser her ikke specielt grøn ud men på disse kanter er det ret usædvanligt at opleve så meget vegetation. Nordgrønland er en arktisk ørken med mindre end 100mm regen pr. år.
Efter endnu en gang at have mødt en moskusflok er vi fremme ved aftnens lejrplads ved 22 tiden. Før aftensmaden tog Thorbjørn frisk nok en dukkert i floden. Jeg havde medbragt pandekagedej og ingredienser til irish coffe. Vi sov fint :o)
Afsted igen næste formiddag ved 10 tiden. Tågen er ved at lette og 6-7 timers vandring ligger forude.
Ved start, eller for vores vedkommne slutningen af den grønne dal. Virkeligt frodig, idyllisk og enormt stille. Mosunderlag var en fryd for de efterhånden lidt ømme fødder.
Indlandsis i horisonten. P-mountain hvor bil holder parkeret til venstre i horisonten. De sidste af ca. 50 km. og en rigtig fin men hård weekend er ved at være slut.
Ved aftensmaden i dinninghall aftalt vi tage ud i den grønne dal igen om 14 dage. Men denne gang sejler vi dertil med GC´s turbåd... ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar